Helenas første arbejdsdag på LEGO startede med kulminationen på næsten to års venten: Hun fik sit eget LEGO ID-kort. Godt nok kun et gæstekort, men af alle de fede ting, der er ved, at mor arbejder på LEGO, er ID-kortet dog den helligste af graler. Så da det sad klipset fast i bukselommen, kunne det jo nærmest kun gå ned ad bakke derfra.
Hun skulle, sammen med Emma og 6-7 andre børn, teste nogle af de nye Duplo-modeller, der kommer i 2010. Så selvom der gik et kvarter med at varme op og betragte de andre børn, himmel-tapetet og græsplæne-gulvtæppet, var det alligevel lidt sjovt, da hun og Emma først kom i gang. Produkterne kan vi desværre ikke afsløre noget om, selvom ingen af børnene underskrev fortrolighedserklæringer…
Da testen var forbi, hilste vi på Pia, som er ansvarlig for www.duplo.lego.com, og pigerne fik lov til at se nogle af de nye ting, der kommer på siden i løbet af foråret og fortælle deres mening om det. Ret sejt.
Resten af dagen legede pigerne i Racers-teamet og mødte nogle af vores kollegoer. Da vi var på vej hjem, mødte vi Monica fra TECHNIC. Da Helena hørte, hvad hun hed, spurgte hun “Spiller hun så på harmonika?”
Hun sov, inden vi forlod parkeringspladsen, og da vi kom hjem, roste jeg hende for, at hun og Emma havde været så dygtige til at være med på arbejde. “Jeg synes, det er lidt sejt, at jeg har været på arbejde for første gang i mit liv, men mor, nu kan jeg godt forstå, du nogle gange er træt, når du kommer hjem fra arbejde.”
Humøret var helt i top, og der blev fortalt en del historier, mens hun var i bad. Og hun lavede en smoothie, der hed Karsten, fordi der var karse i. “Og mor, i nogle lande i Afrika, der spiser mennesker andre mennesker. De hedder panigaler.” Mener du kannibaler? “Ja, det var jo det, jeg lige sagde: pingaler!” Det var måske dampene fra de prutter, hun slog i badet, der gav en billig brandert. Eller også har det bare været en superfantastiskskøndejlig dag.